onsdag den 25. juli 2012

Sommer på Samsø

I vores 1. uge på Samsø var pigerne med sammen med deres kærester. Vejret var dog ikke til stranden, men så fik vi lavet rigtig mange andre ting, bl.a. en tur i Labyrinten, som Christine og Jesper hurtigt fik løst (de havde dog også valgt Harry Potter) og vi andre tog div. spørgsmål til voksne, så vi gik galt op til flere gange, men kom dog igennem som det sidste hold. Anne og Mads havde også deres problemmer.
En af de andre dage tog vi over på fodboldbanen for at spille fodbold, da der nu er 3 fodboldglade drenge i familien
Der blev også tid til en tur i Stensbjerggårds aktivitetscenter, hvor der er bassin i en gammel gylletank, krolf, klatrevæg, fodboldgolf, beachvolley. Anne, Mads og Knud og jeg tog en kamp, som nok varede i 1½ time. Anne og Mads vandt knebent over os gamle. Imens var Christine og Jesper kørt på skadestuen, da Jesper var kommet til skade med han tommeltot. Dette hindrede os ikke i at tage en omgang fodboldgolf, hvor jeg selvfølgelig tabte stort.

En tur på golfbanen blev det også til. Ja også der var jeg taberen. Spil med bolde har dog aldrig været min spidskompetance.
Vi fik også en masser lækker mad, da vi havde lavet en aftale om at hver af os havde til opgave at lave aftensmad en gang hver.  Det var en rigtig god løsning, så alle havde tid til at slappe af. Det gik rigtig godt med at være 6 mennesker i en hel uge i sommerhuset. Det var ikke gået i det lille træhus på 48 m2.  Glæder mig allerede til næste sommer, hvor jeg håber de har lyst igen til at tage med.

torsdag den 14. juni 2012

Mit hjem er mit slot


Søndag morgen, den 3. juni tog Hanne, Hanne, Lone og jeg (pigerne fra skoletiden) toget til København for at se udstillingen mit hjem er mit slot i Frederiksberg Have.  Jeg fik lige taget lidt billeder, inden det vrimlede med mennesker. Der var rigtig mange lækre ting og vi kunne have købt en masse men da vi skulle med toget begrænsede det os dog en del. Det var nu ikke noget Hanne tog sig af, så hun slæbte en masse græsser, som hun havde købt, da hun havde ledt efter det flere steder uden held. Jeg var dog også så heldig at finde nogle tallerkner til sommerhuset, som ikke laves længere og kun kan købes hos aktivitetshandler el. lign.
Det var en dejlig dag og vejret var også med os.

søndag den 27. maj 2012

Moltrupdag 2012

foregik i Herning i år. Der var ikke arrangeret noget specielt, og vejret var ikke for godt. Heldigvis holdt det tørvejr, men vinden var kold.
Bente havde købt hockeystave, så vi tog over på hockeybanen og så blev der ellers spillet igennem på livet løs.
Som det ses blev bedste mand sat i mål.

Pinsen



har bare været helt fantastisk vejrmæssigt. Vi har rigtig fået ordnet haven, så nu er jeg med på den front indtil videre. Nu skal den bare nydes så længe det varer. De har lovet nedgang i temperaturen og regn i næste uge.

søndag den 13. maj 2012

Kær veninde....

Se lige hvad en kær veninde bare forærer mig uden nogen grund. Det var absolut noget der lunnede og især da det var nogle rigtig lækre ting til scrapbooking m.v.
Glæder mig til at komme igang med tingene. Måske der kommer lidt luft i denne uge, da jeg har fri hele ugen, men som altid har jeg puttet mange projekter ind, som længe har trængt sig på.
Håret skal klippes og farves, drivhuset skal gøres klart, bilen skal støvsuges og vaskes, hestene skal lukkes ud hele ugen og Fitness skal rides. Stor familiedag på torsdag og til fest lørdag aften og ja så er den uge jo næsten væk.
Det skal ikke lyde som en beklagelse for jeg skal nok også få lidt tid til mig selv og når alle gøremålene er gjort kan jeg følge med igen til en travl hverdag.

Pudekamp....

I min patchworkforening fik vi en lille opgave med at lave en valmue, så den brugte jeg til en pude, men syntes at der skulle en pude i samme stil til, men ville ikke lave en valmue mere, så det endte med en puden uden.
Selv bagsiden kan bruges som forside syntes jeg, hvis man vil skifte stil.

fredag den 20. april 2012

Sølvbryllupstur til London

4 dejlig dage i London, hvor vi fejrede vores sølvbryllup bare os to alene. Vi fik set en masse. Vejret var ikke alt for godt, men det lykkedes at komme rundt uden at blive våde. Det blev en helt konkurrence at undgå at købe en paraply.

Bag ved det lille hus i Hyde Park, lå vores hotel, så vi gik nogle ture i parken. Den ene dag tog vi hele turen igennem parken over til Buckingham Palace.
Også denne gang skulle vi en tur til Campden Lock. Jeg nyder at gå rundt i de gamle stalde og se på alle hesteskulpturerne og se på alle standene selvom der ikke er noget specielt at købe. Dog er der en tøjbutik, hvor jeg kunne købe alt tøjet, for det er bare rigtig lækkert tøj de har. Bare butikkens indretning er værd at se på. I alle vinduerne er der gamle symaskiner, se engang