fredag den 25. juni 2010

Høne på afveje



Vi har købt 5 nye høns og jeg må nok sige at de er noget nysgerrige. Vi har især en som på en eller anden måde har fundet ud af, at stikke af hver dag og inden man ser sig om, står den i køkkenet. Nu er det ikke længere et problem for jeg tror den er blevet for tyk til at komme igennem hegnet et eller andet sted, som vi ikke kan finde.

lørdag den 19. juni 2010

Helikopter



Så kom dagen, hvor Knud skulle bruge hans gave fra familien Moltrup. Hvad ville du sige til at blive smidt ud fra 3 - 4 meters højde fra en helikopter? Det ville ikke være noget for mig, men det var alligevel ret spændende. Efter at de blev smidt ud af helikopteren blev de samlet op at en speedbåd, hvorefter de blev smidt af i fart, når de nærmede sig land.
Knud var så heldig at være sammen med et par fra Sjælland, som optog hele turen med hans kamera, så nu har han en hel video fra hele turen.