Viser opslag med etiketten tasker. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten tasker. Vis alle opslag

torsdag den 8. januar 2015

Taskekursus med Tekstilforum

Efter en lang arbejdsdag på en torsdag mødtes ca. 20 kvinder på Bispen for at lave tasker i læder.
Jeg kender jo en del til at lave tasker i læder, men fik et par gode mønstre med hjem.
Bl.a. en vendetaske, som er utrolig nem og lave. Det blev til en kuverttaske og en Iphone holder (den skal nu videreudvikles)


søndag den 16. juni 2013

Læderpunge

Blev færdig med 3 læderpunge/tasker til salg på Årø vingård.  Spændende om der bliver solgt lidt derovre, da det nok er sidste år. Lajla og Svend Åge truer med at lukke vingården til næste år. Det er svært at få vindruer nok til en produktion, især efter nogle ret så kolde forår- og sommermåneder.

torsdag den 13. december 2012

Grå taske



Så lykkedes det endeligt at få begyndt og lavet Annes grå taske færdig. Hun har rykket og rykket mig for at jeg skulle få den lavet og nu er den blevet færdig. Så håber jeg bare at den står mål med hendes forventninger, men ellers står jeg gerne klar til at overtage den. Nu får hun den juleaften og jeg glæder mig til at se hende, når hun lukker pakken op.

onsdag den 1. februar 2012

Klappunge

Til en af vores patchworkaftener skulle jeg fremlægge mønster m.v. til disse klappunge. De er egentligt ret søde og er gode til en venindegave.

mandag den 15. august 2011

Flettetaske

naturligvis med aktiekurser, som i denne tid kun går en vej og det er nedad. Det er frygtelig at se på, men det kan snart ikke bliver værre skulle man tro.
Så når dagen går med at se på aktie og valutakurser, så skal der lidt andet til, når man kommer hjem og så er det faktisk lidt sjovt med det fletteri, men jeg skal vist lige prøve nogle gange inden jeg bliver fortroligt med det, især det med at begynde og slutte.



onsdag den 30. marts 2011

Gummitasker

2 grønne gummitasker blev det til, da de øvrige blev foræret væk ved juletid. Det er jo snart tid til at få varer til Årø igen i år da vingården åbner i påskeferien. Var lige forbi cykelhandleren for at hente flere slanger, men kurven var lige blevet tømt dagen før. Måske jeg skulle kikke forbi igen snart, da jeg er udløbet for slanger.

tirsdag den 26. oktober 2010

Lædertaske

Min svigermor kom med noget læder, som havde været brugt til en avisholder, som hun mente jeg kunne bruge, evt. til en taske ell. lign. Jeg kunne godt høre, hvad hun var ude efter, så jeg måtte prøve at lave noget med det. Det var dog ikke sådan lige til for det var lige før begge mine symaskiner måtte give op, men det lykkedes endelig til sidst. Nu håber jeg bare hun blive glad for den. Måske en fødselsdagsgave eller julegave?

torsdag den 7. oktober 2010

Klar til næste sommers indkøb........


skulle jeg nu være med mit nye indkøbsnet. Faldt for det prikkede stof til træffet i Skærbæk uden helt at vide hvad det skulle bruges til, men en taske kan man jo altid bruge, ikk?

søndag den 29. august 2010

Tasker igen, igen



både i gummi og læder.

tirsdag den 25. maj 2010

Rød taske


Jo, jeg får da lidt lædertasker færdige stille og roligt. Nu blev jeg færdig med en rød taske til mig selv. Farven er lidt pink på billedet, men i virkeligheden er det en meget flot rød farve (slet ikke postkasserød)

søndag den 25. april 2010

Mobiltasker




Er i fuld gang med at lægge sidste hånd på tasker m.v., således at Lajla har lidt ting, når Årø Vingård starter op til en ny sæson.

onsdag den 6. januar 2010

Nye tasker



Så blev jeg færdig med yderligere 2 tasker. Den brune er en julegave til Christine, som hun blev rigtig glad for. Der kan rigtig være mange ting i også hendes nye lille røde smarte pc.

søndag den 15. november 2009

Tasker igen


Sidste week-end blev det til endnu et kursus i lædertasker med Jette fra Kolding Husflidsforening. Jeg skal jo have brugt noget af alt det skind jeg købte ved lagersalg hos Ecco i foråret. Fik faktisk lavet en god taske, som jeg er lidt stolt af, for der er mange gode detaljer og nu er jeg blevet helt grebet af at lave lædertasker
Så jeg sprang ud af sengen her søndag morgen kl. 8 for at gå igang med en mere, bare i en meget større udgave.

onsdag den 11. marts 2009

Lædertaske


I søndags var jeg på kursus hos Kolding Husflidsforening omkring "små ting i skind", men det blev en lidt større ting - En god og dejlig taske. Det var spændende at arbejde i læder og faktisk nemmere end jeg regnede med. Måske jeg skal have lavet nogle flere, da jeg faldt over et godt skind til billig penge i en butik i Haderslev!!

torsdag den 1. januar 2009

søndag den 25. maj 2008

Sommertaske


Tidligere har jeg lavet mange af denne slags tasker i forskellige former og farver. Nogle større end andre, men denne størrelse er faktisk helt fin.

Flere Tasker






Undskyld jeg har været så længe væk, men vi har fået ny computer og det har taget tid at få den installeret og nu er den så sendt til reparation, æv.
Jeg er blevet helt glad for at arbejde med cykelslanger og har nu ud over halskæder eksperimenteret med at lave tasker. 2 stk. er det blevet til indtil videre. Den lille er en bæltetaske som også kan bruges med hank.
Filtjakken har jeg selv syet og resterne derfra er blevet brugt til taskerne.

lørdag den 1. marts 2008

Mobiltaske


Så har jeg fået lavet en mobiltaske mere. Den blev lidt lettere at lave end den grønne, da den er lidt større. Så nu er der også plads til en læbepomade m.v.

fredag den 18. januar 2008

Tasker




Som nævnt laver jeg forskellige slags tasker, bl. a. er jeg blevet helt syg med at strikke tasker og bagefter putte dem i vaskemaskinen. De bliver rigtig søde og jeg har da også fået solgt en hel del. Jeg kan jo ikke bruge dem alle sammen selv.