mandag den 21. december 2009

Så, nu sner det........




og der er kun 3 dage til jul. I dag mandag igen en tur til Århus Sygehus, men aldrig har det gået så hurtigt, så vi var allerede hjemme ved middagstid.
Der blev så tid til at tage nogle gode stemningsbilleder af huset, haven og fjorden.

fredag den 18. december 2009

Operation igen

Så kom dagen, hvor Anne skulle opereres for 2. gang i dette år. Vi startede tidlig hjemmefra kl. 6.30 da der lå meget sne og satte næsen mod Århus. Godt ankommet lykkedes det efter 4 forsøg, at få stukket en nål i Anne, så hun kunne komme i narkose. Efter nogle timer blev vi tilkaldt, da Anne var vågnet, men sikke et humør damen var i. Det er utroligt så arrig hun bliver når hun vågner, men det blev bedre efter at hun fik sovet nogle timer. Operationen af arrene skulle være gået godt og ved 4 tiden kørte vi hjemad, men lige før Kolding var vi så uheldige, at vi punkterede og så sad vi der og frøs et par timer inden vi fik hjælp. Klokken var ca. 8 om aftenen inden vi trætte og kolde var hjemme, men så hjalp det med noget varmt gløgg.

lørdag den 5. december 2009

Ginekursus


Så kom dagen, hvor jeg blev indhyllet i tape fra top til bund. Hele 2 stive timer skulle man stå stille og holde på et kosteskaft, mens 2 flinke damer tapede mig til. Herefter blev jeg skåret op i ryggen og kunne kravle ud, men herefter gik der flere timer med at tape formen indvendig for at få den stiv og stabil. Knud var en engel og fandt et stativ som kan flyttes i højden og så er jeg klar til at gå igang med at drapere tøj til mig selv.