mandag den 27. juli 2009
London
De øvrige dage fik vi set London på kryds og tværs. Vi lærte hurtigt at skifte rundt i togene i Undergrounden og der blev shoppet en hel del for der var udsalg over det hele og tingene var billige. Kursen er jo pt. kun på ca. 860 for pund, set i forhold til da Anne og jeg var afsted for 2 år siden var kursen ca. 1150.
Vi fik set de fleste steder man skal se, når man er i London, bl. a. var vi inde og se Grease, som var helt fantastisk, men efter en hel uge trængte vi også til at komme hjem til fred og ro, for der er hele tiden larm og mange mennesker.
Turen hjem var ikke nogen fornøjelse, da vi stod 2 timer i kø for at aflevere vore kufferter og vi måtte løbe til gaten for at nå flyvet, som nu var ca. 1 time forsinket. Det værste af det hele er, at vi ikke fik vores kufferter med hjem og vi venter stadig på om de kommer her 2 dage efter. Det er skrækkeligt for der er alle det tøj og ting vi har købt derovre. Pigerne har købt for en formue af tøj, så vi måtte købe 2 ekstra håndbagage kufferter, for at få det hele med hjem.
Vi kan heller ikke rigtig fortsætte vores ferie til Samsø, før vi har vores kufferter med alt vores tøj m.v.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Øjj, det ser ellers ud til at ha været en super spændende tur. Glæder mig til at høre om den, og håber I snart får kufferterne og kan komme videre til Samsø :-)
Send en kommentar