mandag den 15. august 2011

Flettetaske

naturligvis med aktiekurser, som i denne tid kun går en vej og det er nedad. Det er frygtelig at se på, men det kan snart ikke bliver værre skulle man tro.
Så når dagen går med at se på aktie og valutakurser, så skal der lidt andet til, når man kommer hjem og så er det faktisk lidt sjovt med det fletteri, men jeg skal vist lige prøve nogle gange inden jeg bliver fortroligt med det, især det med at begynde og slutte.



søndag den 14. august 2011

Nogenlunde på plads




er vi ved at være, både inde og ude. Den sidste dag kom vores tømrer og lavede de sidste småting, der manglede. Vi fik sat vores store garderobeskab op i soveværelset og hele terassen er færdig. Nu mangler vi at så græs bagved huset og sætte lidt sengelamper op.

Det er godt nok trist at komme til fastlandet, hvor her er koldt og utroligt fugtigt efter alt det regn. Det kommer bag på mig hverår at klimaet er meget, meget bedre på Samsø. Vi havde faktisk ikke regnvejr, bortset fra et par dage med nogle enkelte byger.

Vi havde vores naboer på besøg i torsdags, hvor vi fik mange roser for huset. Der er også kommet mange forbi for at lykønske os med det flotte hus. Dejligt at det er taget godt imod.


tirsdag den 2. august 2011

sommerhuset

set fra vejen i går

og nu i dag efter at Knud har haft travlt med at lægge fliser. Vi nåede dog her i formiddag at være på en times ridetur i bakkerne i det dejligste solskin. Pigerne og jeg tog os også en svømmetur her i eftermiddag.



mandag den 1. august 2011

Velkomst

i form af de fine roser og grøntsager fra Tove. Nu er sommerhuset efterhånden ved at komme på plads indvendig. Dog mangler vi at få sat nogle skabe op og på fredag skal vi en tur til Ikea i Århus for at hente lamper, sofabord m.v.

tirsdag den 5. juli 2011

kort



Puha det er længe siden jeg har fået lavet noget som helst kreativt, men nogle gange er det jo godt, at der skal bruges et par kort, så jeg kommer igang. Glæder mig til at fejre min svigerinde på fredag i Herning.

torsdag den 23. juni 2011

Anne student

Så blev Anne student og det endda med rigtig fine karakterer, så der er ikke noget at sige til, at hun stråler. Nu skal det fejres med studentergilde, hestevognskørsel og ikke mindst flere dage til festival i Kløften.

søndag den 5. juni 2011

Paris



Et par layout er det blevet til fra vores dejlige tur til Paris. Vi havde nogle rigtig dejlige dage, hvor vi fik set en hel masse. Baggrunden er papir fra Paris med alle de broer der er i byen. Vi var inde og få en kop kaffe og kage og som dug brugte de disse fine servietter. Jeg fik hurtig gaflet mig et par stykker og så var det bare om at passe på at de ikke blev ødelagt på turen hjem. Beklager billedkvaliteten både på layout og foto. Jeg havde vist lidt problemmer med indstillingen. Måske jeg skulle tage mig sammen og komme på kursus.