mandag den 16. september 2013

Antibes

Så kom vi afsted på vores vundne ferie nr. 2 i år. 1 uge med egen bil og lejlighed i Antibes i cote d'azur i Sydfrankrig. Peugeot 208 som dog var en opgradering i forhold til min egen 208.
Dagen efter vi kom styrtede det ned, men det holdt dog op i løbet af dagen, men ellers var resten af ugen dejligt solskin og 27- 30 grader.


Der var swimmingpool på 5. sal med en fantastisk udsigt til Nice, lystbådehavnen og den gamle by Antibes.

Vi kørte en tur til St. tropez, men hold da op hvor vi kørte i kø næsten hele vejen. Der var godt nok flere mennesker end jeg havde regnet med på dette tidspunkt af året.
Vi hyggede os og slappede af, men det er sidste gang jeg kører i bil derned. Der er simpelthen alt for langt, ca. 1700 km er for meget.