mandag den 20. december 2010

Nye hjemmesko

Det tager en enkelt aften at strikke en enkelt sko, så i løbet af week-enden fik jeg lavet de dejligste hjemmesko, som passer lige i størrelsen, altså efter at de har været en tur i vaskemaskinen.
Nemt, ikke?

En vinterdag

i sidste uge blev dette billede tager, da jeg efter 1 uges i sengen begav mig ud i det kolde vejr. Jeg kan ikke huske jeg har ligget i sengen i en hel uge. Ondt i hele højre side af hovedet, incl. øret og kæben. Er nu afsted på arbejde igen, men jeg er dog ikke helt frisk. Der sidder stadig en masse slim og betændelse i hovedet.

lørdag den 4. december 2010

Skraven, hadet og elsket,

men nok mest hadet. Skarven minder mig altid om Samsø, hvor de står og tørrer vingerne på stenene ved Sælvig. Den blev lavet på et kursus jeg var på for nogle uger siden med Karin Østergård.

Poncho

blev strikket på en aften, så det gik alt for hurtigt. Den kommer ikke helt til sin ret på billedet, for den skal helst ses på.

onsdag den 1. december 2010

Perlekæder på plads

Så har jeg fået lavet perlekæderne fra messen i Fredericia. Nu har jeg også været så heldig, at jeg har fået en gavekort til 1001 perler i København i julegave fra Christine, så nu kan jeg lave endnu flere smykker.

søndag den 31. oktober 2010

Kreativ messe i Fredericia

Puha, jeg fik vist brugt mange penge på messen i går, men der var mange fine ting. Bl.a alle disse sten, så nu må jeg igang med at lave et par halskæder. Dyrt, men lækkert garn blev det også til. Jeg skal ihvertfald ikke kede mig i de næste vintermåneder.

Kort


til Sue's 75 års fødselsdag her i november. Vi glæder os meget til at se den del af min lille familie og så kan vi også lige besøge Christine i Vanløse.

tirsdag den 26. oktober 2010

Lædertaske

Min svigermor kom med noget læder, som havde været brugt til en avisholder, som hun mente jeg kunne bruge, evt. til en taske ell. lign. Jeg kunne godt høre, hvad hun var ude efter, så jeg måtte prøve at lave noget med det. Det var dog ikke sådan lige til for det var lige før begge mine symaskiner måtte give op, men det lykkedes endelig til sidst. Nu håber jeg bare hun blive glad for den. Måske en fødselsdagsgave eller julegave?

mandag den 25. oktober 2010

Genbrug


Jeg syntes af og til det er sjovt at gå i genbrugsbutikker og når jeg cykler hjem fra arbejde, kommer jeg forbi ikke mindre end 4 butikker, så jeg tog på besøg på et par stykker og fandt en gammel, men velholdt taske, bælte med et spænde jeg måske kunne brug samt et læderarmbånd. Prisen for det hele var kr. 45, men da der var 50% på tasker og bælter, blev det til kr. 22,50. Billigt, ikke??

onsdag den 20. oktober 2010

Roderi


på sybordet, hvor jeg er i gang med at bruge nogle af mine fridage med at lave Log cabin til et projekt i Sønderjysk Quiltetrekant. I morgen står det på arbejde igen, mens Knud drager til Samsø for at fælde træer m.v. og Christine tager tilbage til hovedstaden. Anne får brug for resten af ferien for at lave afleveringer. Ja, det var så den efterårsferie.

Strik


Der bliver strikket til de kolde tider i øjeblikket. Det er blevet til en skuldervarmer i det mest bløde og lækre garn. God til at have på i stedet for en jakke på jobbet. Dertil ørevarmer, som bliver revet væk af pigerne, så nu må jeg til at strikke den 3. af slagsen, men den er også hurtig lavet.

onsdag den 13. oktober 2010

Så er det jul igen......., nej, nej


det er det ikke, men man kan jo godt være i god tid med at lave julekort. Jeg plejer jo at skrive nogle stykker, så kortene kan lige så godt være klar.

søndag den 10. oktober 2010

Tur til Gram Slot

Vi havde regionsdag, som gik til Gram Slot, hvor vi var utrolig heldige med vejret. Solen skinnede hele dagen, så vi havde en fin tur rundt i slotshaven og skoven, hvor vi skulle lede efter poster med GPS.
Vi fik også en fortælling om slottet og en rundvisning, og om aftenen spiste vi en dejlig efterårsmenu med en dejlig rødvin til.

torsdag den 7. oktober 2010

Klar til næste sommers indkøb........


skulle jeg nu være med mit nye indkøbsnet. Faldt for det prikkede stof til træffet i Skærbæk uden helt at vide hvad det skulle bruges til, men en taske kan man jo altid bruge, ikk?

fredag den 1. oktober 2010

Aloe Vera Workshop

i Herning hos Astrid var meget lærerigt og hyggeligt. Der var workshop hver time med 2 forskellige ting, så det var af og til svært at vælge, hvad man skulle vælge. Det blev lige fra produktlære, aloe vera til dyr, make-up, hudplejens 5-trin osv.
Min hjemmeside er også på plads www.myaloevera.dk/weber, så nu skulle jeg være klar til at komme ud nogle aftener i nær fremtid.

tirsdag den 28. september 2010

Square Dance....

altså ikke en dans, men en skæreteknik i patchwork. Man starter ud med store firkanter, som
der så skæres i
og derefter syes sammen igen, så det ligner vindmøller. Så skærer man en gang mere
og syr sammen for sidste gang. Faktisk en ret sjov teknik. Måske det kan bruges til en lille dug ell. lign.
.

søndag den 29. august 2010

Tasker igen, igen



både i gummi og læder.

Min ravkæde


er blevet frisket lidt op. Min gamle ravkæde var blevet lidt for kedelig, så nu fik den en make over, så den kan klare et par år endnu.

mandag den 23. august 2010

Scrap...




"Molledagen" i Århus, som nu er blevet gjort færdig samt fra vores ferie til Milano tilbage i 2008, men bedre sent end aldrig. Jeg vil nu se, om jeg fremover kan lave disse LO, inden der går alt for lang tid efter vi er kommet hjem.

tirsdag den 10. august 2010


Vi fik set den bedste del af øen, hvor der rundt om hvert bjerg var den flotteste udsigt og dejligt vand. Vi besøgte små byer bl.a. Fiskado, hvor en del rige og kendte holder ferie.

I lejet bil...




(Fiat Punto) brugte vi en hel dag på at køre op til nordøen for at se bl.a. at se Myrtos Beach, som er kåret som en af verdens flotteste strande og jeg må nok sige, at vi tabte både næse og mund. Stranden ligger mellem to klipper og vandet har den flotteste farve jeg nogensinde har set. Vi skulle da lige prøve at bade på stranden, men det var faktisk ret vanskeligt, da der kom store bølger og væltede en omkuld, men det lykkedes at komme længere ud og så bare følge med bølgerne. Ufarligt er det ikke, da det bliver dybt med det samme.

søndag den 8. august 2010

Kefalonia - Paradisets ø



Vores ferie på Kefalonia blev over alt forventning med lækkert, lækkert hotel, dejlig mad og badning hele dagen i ca. 38 gr. varme. Udsigten fra altanen, restauranten og om aftenen oppe i loungen er noget af det jeg kommer til at savne aller mest.

torsdag den 29. juli 2010

Ridetur aflyst



Vores ridetur blev i dag aflyst pga. sygdom med hestene. Det var rigtig synd for Christine, som havde glædet sig i flere dage på at få en tur på hesteryg i Nordby bakker, men sådan er det jo med levende dyr.
Vejret har været overskyet i dag, så Christine og jeg tog en tur til Møgelskår, hvor vi gik en dejlig tur langs vandet og bakkerne. Vi fik også set 3 harer lege på marken. I morgen går turen hjemad efter små 14 dage på Samsø.

onsdag den 28. juli 2010

Dogmerevy 2010


I år igen var vi afsted til Dogmerevy på Brundby Hotel og som det plejer var det vældig morsomt, selvom nogle af indslagne var noget under bæltestedet. Vi startede op med at spise os mætte i super lækker pizza på Don Juan i Ballen.

tirsdag den 27. juli 2010

Golftur..

Solen skinnede fra en skyfri himmel i dag over golfbanen. Desværre havde jeg for "en gangs skyld" glemt min kamera, men der var heller ikke så mange flotte golfslag at tage billeder af. Vi er nogle stykker, som ville have godt af adskillige golflektioner, da vi af og til måtte bruge for mange slag til hullet.

mandag den 26. juli 2010

Rundt i Nordby




Det blev en tur rundt i Nordby for at skyde billeder og på loppemarked. I haven ved huset med den gule dør har de utrolig mange kaktusser stående i potter og ude foran sælger de også af dem. På loppemarkedet blev det bare til en strygebræt, en hakker til urter og en kødhammer, som jeg dog ikke vil bruge til kød.
I år var der åkander i gadekæret, så det ser rigtig hyggelig ud.

torsdag den 22. juli 2010

Scrap,


blev det til i dag og besøg på øens scrapbutik, som bugner af lækre varer. Har købt en ny punch, så nu skal jeg øve mig i at lave blomster. Mit LO er ikke helt færdig. Mangler noget tekst m.v.
Derudover havde Anne og jeg en dejlig ridetur på islænder rundt i Nordby bakker.
Vejret var ikke helt til strand og badning i dag.

onsdag den 21. juli 2010

Strand og vand...........



Endnu en dag med dejligt strandvejr, så der blev badet og spillet bold i vandet. Som man kan se er stranden ikke overbefolket, selv midt i højsæsonen. Faktisk er svømning i bølger ret god motion, så mon ikke at man må spise en stor portion lækkert grillmad, som manden står for i aften?

tirsdag den 20. juli 2010

Dagen efter..............



Se, nu ser haven ud som den plejer. Græsset er slået, vinduerne er vasket, så nu er vi klar til at nyde ferien med sol, strand og vand:
Ligget og slikket sol ved stranden
2 gange i vandet
Set "Skyggen" i Samsø bio
Spillet kort og spist jordbær til midnat

mandag den 19. juli 2010

Noget fra en tvangsauktion..........




lignede haven til sommerhuset, da vi kom sent søndag aften. Mandag morgen var det om at komme i arbejdstøjet og ved fælles hjælp er det lykkedes, at få haven og terasserne til at ligne sig selv. Mon ikke at vi var trætte mandag aften efter at have ligget på knæ hele dagen? Det kostede en stor is til dessert.

lørdag den 10. juli 2010

Endnu flere slanger.............


Alle armbånd i cykelslanger er totalt udsolgt på Årø, så jeg måtte skynde mig at lave lidt flere inden jeg drog på ferie. Nu håber jeg det kan holde et stykke tid for jeg laver ikke flere i denne sommer : D)

lørdag den 3. juli 2010

50 år


blev jeg jo også her i juli måned. På årets absolut varmeste dag var der dækket op på terassen (jeg havde jo bestilt flot vejr i god tid). Desværre var der afbud fra 9 dejlig piger, men de 11 der kom, havde en dejlig dag med god mad og vin m.v.
Jeg fik så mange gaver og alle hyggede sig, så sådan en dag kan man leve længe på.
Så var det alligevel ikke så svært at runde det skarpe hjørne ;D)

fredag den 25. juni 2010

Høne på afveje



Vi har købt 5 nye høns og jeg må nok sige at de er noget nysgerrige. Vi har især en som på en eller anden måde har fundet ud af, at stikke af hver dag og inden man ser sig om, står den i køkkenet. Nu er det ikke længere et problem for jeg tror den er blevet for tyk til at komme igennem hegnet et eller andet sted, som vi ikke kan finde.

lørdag den 19. juni 2010

Helikopter



Så kom dagen, hvor Knud skulle bruge hans gave fra familien Moltrup. Hvad ville du sige til at blive smidt ud fra 3 - 4 meters højde fra en helikopter? Det ville ikke være noget for mig, men det var alligevel ret spændende. Efter at de blev smidt ud af helikopteren blev de samlet op at en speedbåd, hvorefter de blev smidt af i fart, når de nærmede sig land.
Knud var så heldig at være sammen med et par fra Sjælland, som optog hele turen med hans kamera, så nu har han en hel video fra hele turen.

onsdag den 26. maj 2010

Chokoladeæske



Da vi var i Den Gamle By i Århus købte jeg nogle postkort og en brochure på gamle plakater. Jeg fik lyst til at bruge nogle af disse på en chokoladeæske.