torsdag den 27. august 2009
Coaching
Efter 3 hektiske dage på Kobæk Strand, hvor jeg var sammen med rigtig mange dejlige mennesker fra forskellige pengeinstitutter og hvor vi fik coachet en hel del, er jeg tilbage igen og håber på, at der er nogle kollegaer, som vil være prøveklud for en coachingtime.
søndag den 9. august 2009
Slut på ferien
Så skal der gøres klar til hverdagen igen. Tøjet skal vaskes og hænges op, gøres rent og støvsuges for edderkopperne har haft kronede dage, mens vi har været borte, bilen trængte til en ordentlig omgang støvsugning, vask og polering.
Er jeg klar til at starte på arbejde i morgen? Nej det er jeg bare overhovedet slet ikke.
Heldigvis har vi haft besøg af Christine i week-enden og frem til tirsdag, så der bliver også tid til at hygge.
fredag den 7. august 2009
Hjemturen
Vi har åbentbart lidt problemmer med hjemrejser denne sommer, for da vi kom for at tage med den nye færge i Hou med afgang kl. 12.00, fik vi at vide, at færgen ikke kom, da en af motorerne brød i brand dagen før og derfor ikke kunne sejle. Så måtte vi køre stærkt til Kolby Kås for at nå Vesborg med afgang kl. 12.15, men det viste sig at der ikke var plads til os der, hvorefter turen gik tilbage til Hou for at se om vi kunne komme med Samsine kl. 13.10. Heldig slap vi igennem, men sejlturen tog næsten dobbelt så lang tid, da færgen ikke kunne lægge til kaj pga. af at færgelejet var optaget af Vesborg. Så klokken blev ca. 17.00 inden vi var hjemme. Puha det var en lang tur i stegende hede.
tirsdag den 4. august 2009
Ballebjerg
Dagene blev da heldigvis bedre og bedre, så vi tog på en mindre vandretur fra Møgelskår til Ballebjerg. Vi drog over markerne tilbage og måtte skynde os ind i bilen for ikke at bliver overfaldet af mariehøns.
De sidste 2 dage på Samsø var det rigtig dejligt sommervejr og vi fik da også badet en enkelt gang ved Sælvig. Vandet var super dejligt, varmt, klart og lækker bund, så hvad kan man ønske sig mere. Måske lidt flere dage på Samsø med godt vejr??
Abonner på:
Opslag (Atom)